|
Ølmærke |
||
Skal værtshuse i vores område have et ølmærke, så er det nu du skal indstille.... |
||
|
Danske Ølentusiaster skal igen i år uddele Det Danske Ølmærke til gode
danske værtshuse. Dansk Ølmærke er et kvalitetsmærke, der har to særdeles
vigtige formål. Det skal dels vise ølforbrugerne vej til de værtshuse, der
bedst forstår at behandle øllet godt, dels motivere værtshusholdere for at
forbedre såvel øl-udvalg som respekten for det gode øl. Dansk Ølmærke findes i tre kategorier: Guld, sølv og bronze. Dansk Ølmærke i Guld uddeles til helt unikke værtshuse, der har et stort udvalg, herunder øl, der er meget sjældne i Danmark. Der serveres med respekt, dvs. ved rigtig temperatur i det rigtige glas. Endvidere vil stedet have en stor ølviden, således at også begyndere indenfor øl kan få gode råd og vejledning. Et værtshus, der modtager Danske Ølmærke i Sølv er tæt på Dansk Ølmærke i Guld, men hvor der mangler små detaljer i en enkelt kategori eller to. Det vil stadig være en stor, kvalitetsmæssig oplevelse at få en øl på et sted, der har modtaget Dansk Ølmærke i Sølv. Et sted, der modtager Dansk Ølmærke i Bronze serverer godt øl, men har måske mindre viden eller forkerte glas. Det er i den forbindelse vigtigt, at gøre opmærksom på, at det vil være et fåtal af danske værtshuse, der komme i betragtning til et Dansk Ølmærke, hvorfor et mærke i enten Guld, Sølv eller Bronze er under alle omstændigheder et udtryk for en god øloplevelse. Den 8. marts 2003 uddeltes de første mærker. Der var i Danmark kun 4 steder, der gjorde sig fortjent til Dansk Ølmærke i Guld. Det drejer sig om Carlsens Kvarter i Odense, You´ll Never Walk Alone i Kolding, The Wharf i Aalborg og Den Tatoverede Enke i København. Hvis du kender et sted i vores område der kan gøre sig fortjent til et mærke, så hører jeg gerne fra dig, gerne hurtigst muligt, da uddeligen skal ske i forbindelse med Øllets dag, den 5. september
|
||
|
Kent Jørgensen Døvnældevej 10 9800 Hjørring
|
||